Tønder Voksenskole

Voksenspecialundervisning og Ungdomsuddannelse

  • Hjem
  • STU
  • VSU
  • Struktur på ungdomsuddannelsen
  • Bo-afdelingen i Tønder
  • Pasafdækning
  • Kontakt

Påskebrev

 

Kære Alle.

Lige et lille påskebrev, for at fortælle om vores planer indtil sommerferien.

Der er som I ved påskeferie fra den 30. marts til 9. april.

Vi har skoleweekend i weekenden lige efter påske, den 13 til 15. april.

Den 26. april har vi Årskavalkade kl. 19.00. De unge er i fuld gang med at gøre klar, og lige efter påske går det for alvor løs med at øveJ

Vi vil rigtig gerne at så mange af jer som muligt tager jeres unge mennesker med hjem den aften. Vil I være så venlige at meddele om det er muligt for jer til pædagogerne eller mig, umiddelbart efter påske.

I maj skal de unge til idrætsstævne SLIS. I år er det i Ringe, det foregår i weekenden 11 – 13. maj.

En gruppe af de unge skal til Sølund musikfestival, nogle overnatter og andre tager en dags tur, det foregår 13 til 15. juni.

Vi har skoleweekend 15 til 18. juni.

Dimission er i år fredag den 22. juni kl. 15.00, der kommer indbydelse ud.

Uge 26 er der sommerskole på Tønder Voksenskole. I denne uge laver vi alternative ting og sager, der kommer et program til de unge. Alle er velkomne til at blive på skolen denne uge, både de elever der skal fortsætte og de elever der skal stoppe. Vi vil gerne vide senest 1. juni om jeres unge er her i uge 26 J

Vi holder sommerferie fra 29. juni til søndag den 12. august kl. 16.00.

De af jer der er med i skolens samråd undrer jer sikkert over, at vi ikke har afholdt møde. Vi kan desværre intet sige om næste år endnu. Jeg forventer at indkalde jer i maj.

I ønskes alle en god påske.

Med venlig hilsen

Mona & personale

 

 

 

 

 

 

Kære forældre, søskende og aflastningsfamilier.

 

Indbydelse til Årskavalkade torsdag 26. april kl. 19.00 til ca. 21.00.

De unge glæder sig jer til at vise stort og småt fra skoleåret 2011/2012.

Der vil være et mindre traktement.

Tilmelding senest 10. april, her vil vi også gerne vide om det er muligt at jeres unge holder fri den 27. april.

 

Med venlig hilsen

Elever og personale på Tønder Voksenskole.

 

 

Vinterlegene i Bjørli

Lørdag og søndag 21 og 22. januar 2012

Thorleif hedder vores buschauffør. Han er vældig flink og skal have os med hele vejen til Bjørli.

Vi var som sædvanlig de første i bussen og har fået gode pladser. I år skal vi ikke skifte bus, dejligt.

I år har vi tre nye med Lasse, Ruta og Signe.

Vi havde en forholdsvis rolig overfart, mærkede kun lidt gyngen af og til. Buffeten var som sædvanlig god, derfor glemte vi igen alt om kostpolitik. Efter en nats ”søvn” , fik vi også som sædvanlig et overdådigt morgenbord. Turen op til Bjørli gik hurtig i år. Vi var der allerede 17.06.

Så var det ellers ”same procedures as last Year and every Year friends”.

Til aftensmad var der dejlige pizzasnegle hjemmefra og kl. 22.45 lå vi alle I vores senge.

Vi skulle måske lige fortælle at, i hytte 516 bor Andreas, Morten, René og Lene. I hytte 517 bor Mette, Ruta, Dennis og Line og i hytte 518 bor Thomas, Søren, Alex og Mona i 519 bor Casper, Lasse, Kim og Signe.

 

no2 hytte517

 

Mandag den 23. januar.

Solen skinnede dejligt fra morgenstunden.

Alpinholdet Casper, Andreas og Line nåede toppen mange gange i det fine vejr.

 

no2 laupe

 

Lasse er nybegynder og startede fra toppen af børnebakken og klarede det med bravur. Så nu går væddemålet på om det er tirsdag eller onsdag, han skal med på den store bakke.

 

gruppe1 no

 

Ruta, Dennis, Mette, Alex, René, Thomas er på langrend og Søren, Morten og Kim går på snesko. Kim overvejer alpin.

Ruta kom godt i gang og fik lært krydsgangJ. Der blev kælket over middag og vi tog alle tidligt hjem for at hygge og blive klar til After Eight fest.

 

sren1 no

 

Thomas har kapret Ruta til sneskulptur assistent.

I aften står den på underholdning med blåjakkerne til After Eight festen. Vi skriver om, hvad Tina underholdt med i morgen.

 

Tirsdag den 24. januar.

 

Det er koldt derude minus 25 grader.

Solskin og frost fra morgenstunden.

Vi blev vist ikke helt færdige med i går. Tina underholdt ikke, men der var god musik og fansene Mette, Morten og Andreas fik købt CD mm. fra Bjørli-ekspressen.

På alpin fik Casper stået på sort og alle andre pister, mangler bare bjergheissen. Andreas står super godt i årJ. Lasse skal på toppen i morgen.

 

 Mette og Ruta gik deres runder på langrend og Morten og Søren er meget aktive på snesko.

 

kimu1 no

 

 

Alex, René, Thomas og Signe tog 8 km - René og Thomas gik turen på to timer, Alex og Signe tog lidt længere tid. Dennis fik lov at hjælpe med at slibe ski og passe skishoppen.

Eftermiddagen gik med hygge og de der har lyst kan tage til afterskiing på Missing Link i aften.

P.S Hvis I vil se flere billeder fra Vinterlege, kan I gå ind og tjekke Vinterleges hjemmeside, der bliver lagt nye ind hver dag.

 

 

 

http://www.vinterlege.dk/Side.aspx?MenuID=800

 

 

Onsdag 25. januar.

 

I går aftes var vi til afterskiing og som vanlig var vores elever flittige på dansegulvet. Morten er bare bedre end Tommy Kenter i vild med dans. Det lykkedes Andreas, Morten og Mette at få et gruppebillede med Bjørli Expressen J.

 

no3 band no4 androg_band

 

I dag har de fleste haft en kort dag. Trætheden og ømheden er altid værst på tredje dagen.

Alex og Signe tog et par ruter sammen for lige at pudse formen af fra i går.

 

allexIMG 1574                 no4 thomasfjollet

 

Thomas slappede lidt af og frøs og holdt derfor hviledag fra sneskulptur bygning.

 Kim og Mona vandrede ud i en mindre snestorm, det blev til 9 km i alt med købmandsturen.

Søren har gået ruter på sneskoene i alt godt 4 km. Morten og Lene bevægede sig en tur ud i skoven på en lang vandretur og fandt nogle seje sne-rutchebaner.

Ruta frøs og var lidt træt, så hun tog lige et par små ture og gik hjem for at lade op til aftenensfest.

Lasse kom på toppen og tog grønpiste ned, det er imponerende på tredje dagen.

Casper står som vanlig godt, men var meget øm i lægmusklerne. Så Lasse og Casper fik massage af Mona - de skreg af smerteJ.

René sluttede som sædvanlig med en masse kælketure.

Dennis startede dagen med at lave bål sammen med blåjakkerne, bagefter var han på biski og herefter var han tømmerassistent.

 

no4 dennisbiski                 no3 dennis_skish

 

Det var koldt i dag og solen skinnede til godt middag, så blev der lidt skyet.

Eftermiddagen gik med hygge og blive klar til sportsfest.

 

Torsdag den 26. januar.

 

 

Lige lidt fra i går.

Opvarmningen til sportsfesten var en håndboldkamp, som Danmark heldigvis vandt.

På hotellet var der mange forskellige sportsfolk samlet lige fra cykelryttere til ishockeyspillere og et par ”surfere”.

I dag er vi nærmest blæst inde.

Løjperne var helt sneet til. Der var dog gang i kælkebanken og tallerken- og T-liften kørte. Det var heldigt for Dennis, der var en tur i biski til toppen sammen med Ståle(Norsk Jernhenrik). Turen blev lige vild nok efter Dennis´s smag.

Lasse og Casper fik ”leget” i sneen.

 

no3 elevihul no4 casperilift

 

Vi fik gået ture og Ruta og Thomas fik lavet meget på deres sneskulptur. Da mange aktiviteter var aflyst pga. vejret, blev After Skiing rykket frem til i dag - så Morten, Mette, Andreas og René var klar foran scenen på Missing Link kl. 14.00 J.

I aften er der ”Scenen Er Din”-fest på hotellet - Casper, Mette, Morten og Andreas skal optræde.

Mere om det i morgen…

 

Og husk i kan se flere billeder på Vinterlegenes hjemmeside!

 

 

http://www.vinterlege.dk/Side.aspx?MenuID=800

 

 

Fredag den 27. januar.

 

”Scenen er din” var en succes. Mette sang Papirsklip, Søren fra Bjorli Expressen, fik lov til at synge med, men på betingelse af at han kunne holde tonen! Andreas spillede trommer, og Morten sang og spillede guitar til ”Hotel himmel” - et Kandis nummer.

 

no 5mettesynger no5 drdengenespiller

 

Casper sluttede af med Stand Up.

 

Alle fik diplom - Andreas og Morten synes, at det var noget værre pjat, at alle var lige gode og kun fik diplom, så de smed deres diplomer i protest. De blev dog hurtigt glade igenJ

I dag blæste det mindre. Løjperne på de lange ruter var føget til, men der var dog en fin rute på 1,5 rundt om hotellet - den tog Alex og Signe.

Omkring middagstid blev der serveret grillede pølser og varm saft ved bålpladsen – det var et hit.

 

no5 standup_casno5 grilldrenge 

 

Stoleliften kørte først over middag, så Lasse fik formen pudset af på den lille bakke og tog med Line et par ture op med stoleliften og kan nu næsten stå parallelt.

I eftermiddag stod den på Afterskiing på Missing Link, og i aften skal vi se håndbold kaaaaaamp! Og bagefter til lysfest og fyrværkeri.

 

Lørdag den 29. januar.

 

Wauw, hvilken håndboldkamp i går aftes! Det var tæt på, at vi måtte ringe efter redningshelikopteren, da flere var tæt på hjertestop, men heldigvis gik det hele godt J.

Sidste dag på ski, men vejret viste sig desværre ikke fra sin bedste side. Det sneede og blæste, for så at klare op og derefter startede det hele forfra.

 

no6 alex_konkur no6 sorenkonkur

 

Konkurrencerne blev hurtigt afviklet og de fleste afleverede deres ski lige efter. Casper og Andreas skulle dog lige have en sidste tur ned fra toppen, den var lidt hård, da der lå snebunker over alt, som man blev fanget og fældet af. Vi fik burger menu i cafeteriet - det er vist blevet en tradition, at vi køber frokost i cafeteriet på sidste dagen.

 

no6 iskulptur ruta1 no

 

Da vi kom hjem i hytterne blev der hygget og glædet sig til den store afslutningsfest.

Vi skulle dog lige have pakket først, så vi ikke behøver at stå alt fortidigt op i morgen.

Vi er de første, der skal i bussen, så vores bagage skal først på og vi får de bedste pladser, da vi har længst hjem.

Alle glædede sig til aftens fest, hvor der også skulle afsløres, hvem der vandt sneskulptur konkurrencen - Thomas og Ruta fik en tredje plads – Thomas vandt en taske og Ruta et tæppe og skistrømper.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jul anno 2011

kugler m_tekst

Jul på Tønder Voksenskole

December står i julens tegn også her på skolen. Eleverne er blevet fordelt på tre værksteder + en mediegruppe. Der arbejdes med mange spændende ting. Vi vil bringe jer nyheder fra grupperne og andre opbyggelige ting her på siden.

Hilsen Medisterne ( noget skal man jo hedde ).

 

 

 

Her 2 digte af Kim Hinze Uldahl-Jensen

 

jule vrksteder_001web

 

 

 

Jul på Tønder Voksenskole

 

 

Juletræet er tændt

sokkerne er hængt

gaverne er pakket

"Mor har fået frakken!"

og andre en på nakken.

Julemanden ser søde og slemme

og kun nogle får fingeren i klemme.

Han flyver rundt på en nat

så er det bare om at holde fat.

Julen kommer hvert år

men lad os ikke glemme nytår.

Nogle højtider er sjove, uden at være for grove,

men nu stopper vi igen, for jeg vil gerne sove!

 

 

 

 

Og her en anden udgave på engelsk:

 

 

 

Christmas at Toender Voksenskole

 

 

The christmas trees has been ligten,

No need to be frighten.

Halloween this is not,

Christmas means a lot.

The presents have been packed,

Not one has been lacked.

"Mother will get the coat.

Santa Claus sees naughty and sweet,

but only a few gets a good treat.

He flies around in one night,

"Damn.. he is faster then light!"

A year is gone fast,

but it won´t be the last.

Christmas arrives once a year,

But let us not forget The New Year.

Holidays are happy times and for fun, so put on a smile and loweer

your gun.

This poem may not be deep, but now I am tired and want to sleep.

 

 

 

"OBS omkring julen!", af Thomas Andersen Jensen.

 

      Gløgg blev først kaldt "glødet vin" (først skrevet "glødg"), og den havde et betydeligt lavere alkoholindhold end nutidens gløgg. Snarest mindede gløggen fra det 19. århundrede om den "glühwein", som serveres i det tysksprogede område. Da man opdagede, at karamelliseret sukker forbedrede smagen, opstod den stærke gløgg. Man anbragte nemlig sukkeret på et net over gløggen, antændte alkoholdampene og lod flammen smelte sukkeret ned i gløggen. Man blev dog hurtigt opmærksom på, at metoden halverer alkoholindholdet i gløggen, så den bruges ikke meget længere. Samtidigt med at alkoholprocenten steg, tilsatte man mere krydderi, og ret beset har dagens gløgg ikke meget til fælles med den oprindelige, glødede vin.

Selv om ordet gløgg er forholdsvist nyt (det kommer af svensk glögg), så har traditionen med varm, krydret vin en lang forhistorie. Allerede antikkens grækere kendte til at søde og krydre vin. Under inspiration af den franske brulôt begyndte man i det 17.århundrede at servere varm cognac med smeltet sukker i. Senere blev cognac erstattet med vin, og drikken kom efterhånden til at ligne vore dages gløgg mere og mere.

Det var dog først hen mod slutningen af det 19. århundrede, at gløgg blev til en juletradition. Ingen ved længere, hvordan det gik til, men formentlig var en varm og sød drik velkommen ved midvinter. Traditionen blev hjulpet godt på vej af driftige forrretningsfolk, og omkring år 1900 fandt svenske spritfabrikanter på at forsyne gløggflaskerne med farvestrålende etiketter med nisser og andre julefigurer. I dag er gløgg i mange varianter blevet en fast bestanddel af de flestes forestillinger om julen.

Fra første færd var gløgg en helsedrik eller ligefrem en medicin, som kunne bruges mod flere forskellige sygdomme – formentlig især dem, som hænger sammen med vinterdepressioner. I skrifter fra antikken står om de helbredende krydderier og urter, der blev lagt i opvarmet vin. I Norden var varm vin populær allerede i Middelalderen.

I Sverige (og i Danmark) har man drukket varm vin siden det 16. århundrede. Vin blev anset for at være helsebringende, og da den svenske nationalhelt Gustav Vasa kunne lide den varme drik, gav det drikken en betydelig prestige. Især var hans egen favorit efterspurgt: en blanding af rødvin, sukker, honning, kanel, ingefær, kardemomme og nelliker.

 

 

Og her et par forskellige opskrifter til en god gløgg.

 

 

Hvid gløgg

 

8-10 glas

 Ingredienser

70 cl tør hvidvin
10 cl gin
1 1/2 dl Dansukker Sukker
2 stk. tørret ingefær
2 stk. pomeransskal
1 kanelstang

 

Bland alle ingredienser undtagen gin og lad det simre i 5 minutter. Tilsæt gin'en.

 

Gløgg

 

Ingredienser

70 cl rødvin
35 cl martini rosso
25 cl vodka
2-3 kanelstænger
8 kryddernelliker
1 stykke tørret ingefær
1 tsk. stødt kardemomme eller
en pose færdigblandede gløggkrydderier
1 1/2 dl Dansukker Brun Farin

  

Bland krydderierne med rødvin og brun farin i en gryde, og varm op til 70°. Lad det stå et par timer. Si krydderierne fra. Tilsæt vodka og martini rosso. Opvarm gløggen under låg et par minutter.

 

Gløgg med rørsukkersirup

 

4 pers.

 Ingredienser

70 cl tør hvidvin
3 dl hyldeblomstsaft
1/2-1 dl Dansukker Cane Syrup/Rørsukker Sirup
1 dl sultanarosiner
2 kanelstænger
1/2 dl gin
50 g smuttede mandler

  

Bland vin, saft, sirup, rosiner og kanel i en gryde, og lad blandingen simre under låg i 5 minutter. Tag kanelstængerne op. Tilsæt ginnen og mandlerne. Serveres med det samme.

 

 

Til sidst mit eget forslag til en "Tønder Voksenskole Gløgg"

 

 

Tønder Voksenskole Gløgg

 

Ingredienser

70 cl Portvin alternativ Tokajer
35 cl hvid rom alternativ Rød Aalborg

25 cl julebryg/ Hvidtøl
3 cl hyldeblomstsaft

2 stk. pomeransskal

2-3 kanelstænger

8 kryddernelliker
2 stykke tørret ingefær
1 tsk. stødt kardemomme
1 dl sultanarosiner

50 g smuttede mandler

1 1/2 dl Dansukker Brun Farin

 

Bland krydderierne med Portvin alternativ Tokajer og brun farin i en gryde, og varm op til 70°. Lad det stå et par timer. Si krydderierne fra. Tilsæt julebryg/ Hvidtøl og hvid rom. Opvarm gløggen under låg et par minutter.

 

 

 

 

Æbleskiver betegner i dag en dansk delikatesse hovedsageligt bestående af pandekagedej, der vha. en æbleskivepande er formet til kugler. De nydes lune, normalt med flormelis og syltetøj og evt. et glas gløgg. Da fremstillingen af æbleskiver vha. æbleskivepande tager relativt lang tid, er det blevet populært af købe dybfrosne æbleskiver til opvarmning i ovnen. På trods af navnet, indeholder æbleskiver i dag typisk ikke æbler.

Omkring år 1700 betegnede æbleskiver endnu tynde stykker æbler vendt i mel og æg derefter stegt i smør på en pande. Denne gamle udgave af æbleskiver er ikke udbredt i dag, men kendes stadig på Als som stegte æbleskiver.

Den moderne form for æbleskiver bagt i æbleskivepande omtales i Peters Jul (1866), hvor der også er en tegning af Pietro Krohn(forfatterens broder) af æbleskiver der vendes ud af en æbleskivepande. Også H.C. Andersen har beskrevet æblefyldte æbleskiver i eventyret Krøblingen (1872), hvor han beretter om en julefest på en herregård. Af tilføjelsen æblefyldte ses det, at det åbenbart i 1872 ikke var en selvfølge, at æbleskiver indeholdt æbler. I Frk. Jensens kogebog fra 1901 står der dog: "Når æbleskiverne er bagte på den ene side, kan der, forinden de vendes, lægges enten lidt æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i hver." Muligvis skyldes den nutidige brug af ordet "æbleskive" om bagværket uden æbler, at der ved indførelsen af æbleskivepanden endnu blev fyldt æblemos i. Ordet er bibeholdt selvom det ikke længere er almindeligt at tilsætte nogen form for æbler.

I Sønderjylland og på Ærø er det fortsat almindeligt at fylde sveskemos i æbleskiverne. Denne traditionelle æbleskive er således i familie med Berlinere, også kendt som Berliner Pfannkuchen.

Æbleskiver kendes i Norge og især i Sør-Norge under navnet munker. Ligesom de i Danmark traditionelt bages i æbleskivejern, bages de i Norge i munkejern, der er udformet på samme måde. Skriftlige kilder fra Norge beskriver, at munker var kendt i Arendal, Sør-Norge, allerede i begyndelsen af 1900-tallet. I Sverige findes munkar også som et donut-formet bagværk, men ud over navnet er der ikke umiddelbart nogen sammenhæng til de norske munker.

De danske æbleskiver har også i Holland et sidestykke, nemlig poffertjes, der afviger fra den danske udgave ved at være fladere og lidt mindre. I det sydslesvigske Nordfrisland kaldes æbleskiver futjes. I resten af Tyskland kaldes æbleskiver også for Pförtchen eller Förtchen.

 

 

 

INGREDIENSER

 

½ dl AMA Flydende Original
½ l kærnemælk
Revet skal af 1 citron
2 æg
2 spsk sukker
½ tsk salt
250g hvedemel
½ tsk natron

 

FREMGANGSMÅDE

 

 

1) Bland mel og natron og pisk alle ingredienserne sammen med en elpisker til en tyk masse.

2) Lad dejen hvile i køleskabet i ½ time.

3) Varm æbleskivepanden op og hæld en smule AMA Flydende Original i hvert hul.

4) Fyld hullerne ¾ op med dej og steg æbleskiverne ved jævn varme.

 

 

 

Og her opskriften på min egne Tønder Voksenskole æbleskiver:

 

 

 

 

Tønder Voksenskole æbleskiver

 

½ dl AMA flydende original

½ l kærnemælk

½ dl strohrum eller hvidtøl

revet skal af en citron

10 æbler

2æg

2 spsk. sukker

½ tsk. salt

250g hvedemel

½ tsk. natron

 

Fremgangsmåde:

 

 

1. Bland mel og natron og pisk alle indgredienserne sammen med en elpisker til en tyk masse.

2. Lad dejen hvile i køleskabet i en ½ time.

3. Varm æbleskivepanden op og hæld en smule AMA flydende original i hvert hul.

4. Fyld hullerne 3/4 op med dej og stej æbleskiverne ved jævn varme.

 

 

(NB. opskrifterne er ikke afprøvet - så test dem på eget ansvar!)

 

 

 

 

 

Luciaoptog:

 

I dag den 13. december er Luciadag. Så måtte vi jo ud og gå og synge og vise os frem! 

 

luciavrvl web

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Norge 2011

Lørdag og søndag 22 og 23. januar 2011

Så er vi på vej igen lige ud ad landevejen og frem til Bjørli.

30 timers rejse venter forude. Vi er alene i bussen indtil rasteplads Lillebælt. Vi forsøgte ihærdigt, at bestikke den søde buschauffør til at tage os hele vejen, for det er nu da så fredeligt, når det bare er os

 

Den gik ikke, vi måtte over i en bus sammen med 77 andre og flere stødte til i København - også Line.

Vi havde en af de mest behagelige færgeoverfarter, vi kan huske. Havet var blikstille hele vejen. Buffeten var som sædvanlig god og vi glemte alt om kostpolitik. Efter en nats ”søvn” fik vi også som sædvanlig et overdådigt morgenbord. Turen op til Bjørli var mega lang, og vi ankom godt trætte kl. 18.30. Kim hjalp forresten hele bussen med at synge fødselsdagssang for en fødselar fra et af de andre steder. Han greb mikrofonen, og sang så højt han kunne.

 

Så var der ellers ”same procedures as last Year friends”, kl. 23.15 lå vi alle I vores senge.

Vi skulle måske lige fortælle, at i hytte 510 bor Dennis, Kim, Morten og Lene. I hytte 508 bor Mette, Søren Andreas og Line og i hytte 507 bor Casper, Thomas, René, Alex og Mona. Nu tænker I nok, hvorfor bor dem i 510 ikke i 509? Jo, tænk at nogle, der havde været før os, havde leget med en pulverslukker, så man ikke kunne bo der.

 

 nor2011 nor2012 nor2013 nor2014 nor2020jpg

 

Dagbog mandag den 24. januar.

Solen skinnede dejligt fra morgenstunden, men glæden varede kort. I løbet af formiddagen kom der sneregn, som gik over i snevejr. Vi nåede at blive godt våde.

Alpin holdet Casper, Line og Andreas nåede toppen og fik et par ture inden vejret blev for dårligt.

Dennis, Kim, Mette, Alex, René, Thomas og Morten er på langrend og Søren løber på snesko, det skal tages bogstavelig. I morgen siger Grethe blåjakke, at han sagtens kan gå med på 8 km . Dennis fik sin debut på langrend. Han havde brugt meget energi på at være nervøs for hvordan det skulle gå. Han klarede det så flot, selv om sporene var meget glatte. Søren, Morten og Andreas fik brugt vildt mange kræfter på at slås i sne med Lene og Tina + Trine blåjakker.

Der blev kælket over middag og vi tog alle tidligt hjem for at hygge og blive klar til idolfest.

 

Tirsdag den 25. januar.

Solskin og frost er der meldt til de næste tre dage - hurra.

Vi blev vist ikke helt færdige med i går.

De fleste af vores elever var klædt ud som deres idol.

Lige fra Tina Lund (Kim),som også blev en af de tre bedst udklædte til, Dark Wader, der var en kineserpige, James Bond, Bamse, Johnny Hansen, Kim Larsen, Michael Jackson, Karate Kid og Dronning Margrethe.

Der blev danset på livet løs!

Vi har alle haft en god dag på løjperne og Bakken i det flotte vejr.

Kim, René, Thomas og Mona tog 8 km . på langrend og Søren gik turen på snesko - sejt! Resten fik løbet mange runder på banerne omkring langrendspladsen.

På alpin fik Casper stået otte ture ned og Andreas fem ture ned, så der blev gået til den..

Mette, Dennis, Alex, René og Lene tog en tur med hundeslæde.

Eftermiddagen gik med hygge, og lige om lidt skal vi til After Eight Party, hvor vi skal se vores egen Tina Thylkjær optræde.

P.S Hvis I vil se flere billeder fra Vinterlege, kan I gå ind og tjekke Vinterleges hjemmeside, www.vinterlege.dk , der bliver lagt nye ind hver dag.

 

Onsdag 26. januar.

Vi var til et super party i går - alle hyggede sig og vores elever købte flittigt hos Bjørli Expressen.

I dag har vi dovnet den lidt. Vi sov længe og var først på skiområdet ved 10.30 tiden.

Det var meget koldt i dag – faktisk minus 19 grader. Mette og Kim frøs deres fingre, så Mette investerede i et par lækre norske luffer til en rimelig pris og Kim i et varmeindlæg til handskerne.

Dennis har fået glid under skiene. Casper tog en ski-hviledag og hjalp

Thomas med sneskulpturen, som er Berlin Muren. Søren tog ligeledes en hviledag - de 8 km . i går trak tænder ud.

 

Torsdag den 27. januar.

Lige lidt fra i går;

Thomas og Casper nåede at få sneskulpturen færdig. Den skulle forestille Berlinmuren. Thomas var bygherre og Casper graffiti maler. Den blev rigtig flot, som I uden tvivl vil kunne se på vinterlegenes hjemmeside, www.vinterlege.dk .

Det små sneede da vi var til fakkelfest og fyrværkeri. Det var som sædvanligt flot.

Da vi kom hjem, hyggede vi med fjernsyn og spil. Dagen i dag startede som den plejede ved 8.30 tiden og vi var på bakken kl. 10.

Kim var den eneste på langrend, der ville tage en lang tur, så han tog af sted sammen med en blåjakke. Resten kørte inde på området. I dag var der mulighed for at komme op på toppen, det benyttede Dennis, Mette, Søren, Thomas, René, Alex sig af.

Morten sloges i sne med Trine blåjakke. Andreas tog et par ture med Line, så blev han træt. I middagspausen blev der serveret pølser og pandekager. Andreas hjalp ihærdigt til med pandekagebagningen.

Casper tog sort piste sammen med Line. Hun snød ham lidt ved først at fortælle ham, at det var sort, da de var midt på - det er vist ikke sidste gang den skal indtages.

Efter anstrengelserne slappede vi af i hytterne og ladede op til aftenens ”Scenen er din”, men det må I høre om i morgen.

 

 nor2021 nor2023 nor2024 nor2025 nor2030

 

Fredag den 28. januar.

”Scenen er din” var en succes. Mette dansede til ”Hvor skal du sove i nat”. Kim og Alex sang, mens Søren spillede på trommer til ”Kattejammerrock”. Andreas spillede trommer, og Morten sang til ”Det er dit navn”, et kandis nummer.

Casper sluttede af med et forrygende stand up show - ikke et øje var tørt. Tina hun rødmede, da der var en hel del mandehørm - hun er som bekendt Caspers kontaktpædagog.

I dag kom der et nyt spor på langrend, som er 2.5 km . langt og en smule mere udfordrende, så vi kan blive dygtigere. Dennis, Kim, René og Mona var på langrendsskole på bakken, for at lære bremse teknik. Det gik forholdsvis godt, for de fleste, bortset fra, at Mona lige fik væltet Kim omkuld, da hun ikke kunne bremse.

Bagefter tog vi en tur på den nye rute, vi faldt kun lidt.

På alpin fik Andreas seks ture og Kasper syv, de fik følgeskab af medlemmer af ”Bjørlibanden” (Bjørli Expressen) det hjalp på Andreas’ stil.

I eftermiddags stod den på Afterskiing på Missing Link, og i aften skal vi se håndbold kaaaaaamp!

 

Lørdag den 29. januar.

Wauw hvilken håndboldkamp i går aftes! Det var tæt på, at vi måtte ringe efter rednings helikopteren, da flere var tæt på hjertestop, men heldigvis gik det hele godt J

Sidste dag på ski, men vejret viste sig desværre ikke fra sin bedste side. Det sneede og blæste, for så at klare op og derefter startede det hele forfra.

Konkurrencerne blev hurtigt afviklet, og de fleste afleverede deres ski lige efter. Casper og Andreas skulle dog lige have en sidste tur ned fra toppen, den var lidt hård, da der lå snebunker over alt, som man blev fanget og fældet af. Vi fik burger menu i cafeteriet - det er vist blevet en tradition, at vi køber frokost i cafeteriet på sidste dagen.

Da vi kom hjem i hytterne, blev der hygget og glædet sig til den store afslutningsfest.

Vi skulle dog lige have pakket først, så vi ikke behøver at stå alt fortidigt op i morgen.

Vi er de første, der skal i bussen, så vores bagage skal først på, og vi får de bedste pladser, da vi skal længst.

Alle glædede sig til aftens fest, hvor der også skulle afsløres, hvem der vandt sneskulptur konkurrencen - som I sikkert har gættet vandt Thomas og Casper en Premier, de fik en deodorant, tandbørste og holdkæftbolsjer, mon der er nogen, der kender dem, der har haft en finger med i spillet.

Tønder Kommune | Login

Copyright © 2011. All Rights Reserved.